onsdag den 15. maj 2013

Refleksioner over musikvideoen

Vi fik stillet opgaven, at vi skulle omsætte et digitalt spil til en fysisk aktivitet.
Vores første idéer handlede meget om spil som oftest er "drengespil". Efter lidt overvejelse valgte vi dog en mere pigeorienteret aktivitet.
Vores inspiration startede ved spillet "Just Dance", som vi har erfaret er populært blandt vores valgte målgruppe, som er piger i SFO. Vi talte lidt om, hvordan man kunne omsætte det og hvad piger i den alder også gerne bruger tid på. Der har vi igen erfaret, at kamerafunktionen på deres smartphones flittigt bliver brugt.

Dette er så endt ud i en musikvideo, hvor vi har taget en masse stillbilleder og klippet sammen til en video, der passer til Justin Biebers "Baby".
Baggrunden for vores musikvalg, var at det skulle være en ørehænger og en som alle kender. Vi talte dog også om, at hvis vi vælger at lave den her aktivitet i feltarbejdet, så ville vi lade pigerne være med i processen om at vælge sangen og udformningen af videoen.

De mere teoretiske overvejelser i forhold til at lave en musikvideo, kommer på bloggen i morgen :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar