Didaktiske overvejelser

Her er lidt af vores overvejelser omkring projektet. Vi har valgt at bruge SMTTE-modellen til dette. 

SMTTE-modellen er en didaktisk model som kan bruges som ramme til beskrivelse af forløb og aktiviteter samt til uddybning af overvejelser under og efter forløbet. Modellen er et redskab til planlægning af et forløb og hjælper til konkretisering af målsætning samt sætter fokus på, hvad der skal lægges mærke til undervejs i forløbet. SMTTE-modellen består af fem elementer; sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Modellen er dynamisk, da der er mulighed for at springe frem og tilbage mellem de fem elementer.

Sammenhæng: Vi har udfra vores pædagogiske fordybelse, og personlige interesser valgt at lave en musikvideo, da vi er interesserede i at undersøge hvordan man kan inkludere de digitale medier i en pædagogisk praksis, og samtidig kunne argumentere fagligt for indholdet af disse.

Mål: Vores mål med musikvideoen er at skabe relationer blandt de deltagende børn og unge.
Ved nærmere eftersyn har vi kunnet finde mange af de pædagogiske læreplanstemaer, som en faktor i vores video.

Pædagogiske læreplanstemaer

• Alsidig personlig udvikling
• Sociale kompetencer
• Sproglig udvikling
• Krop og bevægelse
• Naturen og naturfænomener
• Kulturelle udtryksformer og værdier

Vi er nået frem til at alle ovenstående undtaget “naturen og naturfænomener” indgår i fremstillingen af musikvideoer.
I og med at børnene skal udtrykke sig selv kan man derfor komme ind på identitetsdannelse. Blandt andet fordi børnene bearbejder den verden de lever i og omsætter den til deres eget udtryk. Når de gør det lærer de både om sig selv og om deres omverden. Identitetsdannelse sker aldrig alene, men i samspil med andre.
Når en gruppe børn og/eller unge sætter sig sammen for at lave et produkt, her musikvideoen skabes der et fælles tredje for gruppen. Hvis man arbejder helhedsorienteret med en gruppe kan det på sigt skabe inklusion. Alt afhængig af gruppesammensætningen kan en sådan opgave skabe mulighed for nye relationer på tværs af børnene.
Når man arbejder med musikvideoer er det relevant med tekstforståelse, og børnenes interesse for sprog kan øges når dette gøres igennem leg. Man kan her snakke om sprogforståelse generelt.
I forhold til krop og bevægelse kan man snakke om rytmeforståelse og almen bevægelse i musikvideoen. Man opnår en vis kropsbevidsthed og hvilke muligheder der forefindes. Da det hele foregår på børnenes præmisser, og de voksne kun har sat nogle rammer, hvori de kan bevæge sig kan dette gøre at “alle er lige” selvom dette er relativt. Pædagogens rolle i dette er at alle bliver set og inkluderet i det fælles arbejde.

Tegn: I og med vi ikke har været ude i en institution har vi kun kunnet kigge på hvordan vi selv har arbejdet med produktet, og et keyword i den forbindelse har helt klart været “Flow”. Vi har været opslugt af arbejdet, og tiden er fløjet afsted.
I praksis ser vi gerne at både drenge og piger fanger en interesse for selve aktiviteten, og at de selv tager initiativ til at forbedre produktet eller kommer med forslag til ændringer.

Tiltag: Ved projektets opstart har vi søgt på youtube og facebook for at finde inspiration og ideer. Dette vil vi også gøre, når vi kommer ud i institutionen ved at forhøre os om børnenes ideer og erfaringer.

Evaluering: Dette har vi ikke forudsætninger for at lave endnu, da hverken vores egen film eller feltarbejdet er færdig. Fortsættelse følger.